
Fællesskab, leg og bevægelse for hele familien!
Hvad? Søndagsfræs
Hvem? Familier med mindre børn
Hvornår? Sidste søndag i hver måned kl. 9.30-12.00
Hvor? Gymnastiksalen
Sæson: August 2026 – april 2027
Ansvarlige: Eva og Kristian samt Julie og Søren. Stafetten gives videre til nye ansvarlige hver gang.
Pris: Gratis for medlemmer af Tønning-Træden Idrætsforening
Tilmelding
Børn op til 6 år skal indmeldes som medlemmer af TTIF.
Forældre og ældre søskende er med som hjælpetrænere.
Ingen tilmelding nødvendig – bare mød op!
Læs mere om tilmelding og betaling her
Beskrivelse
Hvorfor Søndagsfræs? Fordi vores børn skal have lov at fræse rundt i gymnastiksalen!
Vi mødes den sidste søndag i hver måned kl. 9.30-12.00 i gymnastiksalen på Tønning-Træden Friskole til en formiddag, hvor børn og voksne kan være aktive sammen.
Motorik, bevægelsesglæde og fællesskab er omdrejningspunkt.
Konceptet er enkelt – og fungerer ligesom julekalenderen, hvor familier melder sig som værter på en dato og står for at åbne hallen, sætte en fed bane op eller arrangere en anden sjov aktivitet. Derudover sørger man for kaffe og saft.
Det skal være nemt og hyggeligt for hele familien.
Målet er at skabe gode oplevelser for børnene og samtidig styrke fællesskabet på tværs af familier og generationer.
Første Søndagsfræs finder sted den 30. august og arrangeres af Eva og Kristian samt Julie og Søren – næste gang er det nye ansvarlige.
Alle familier i lokalområdet er velkomne.
Kom til en gratis prøvetræning for at se om det er noget for jeres familie.
Vi ses til nogle hyggelige og sjove formiddage!