
ÅBEN SKOLEGÅRD

Kan du li’ en god historie?
Kan du li’ at høre eventyr, om gamle dage, sagn, fantasy, livshistorier, bibelhistorier, skrøner eller det rene løgn?
Den 10. august vil det vrimle i Træden med folk, der fortæller historier, og så kan man gå rundt i byen og høre fortællinger. Der starter nye historier hver hele og halve time.
Arrangementet begynder i forsamlingshuset kl. 13.30, er gratis og for alle; gamle, voksne, unge og børn. I forsamlingshuset får man udleveret et kort over stederne, hvor fortællerne sidder, så man kan planlægge sin rute rundt i byen. Hvis det – mod planlægningen – skulle regne, sidder fortællere og tilhørere i ly.
17.00 slutter vi igen i forsamlingshuset med endnu mere fortælling og med middag kl.18.
Aftensmaden, som vil være en grillmenu, koster 100 kr pr voksen, og 50 kr pr barn under 16 år.
Tilmelding til middag på tlf til Lissy på 2680 1807 eller til Lisbeth på 7195 6668
På gensyn.
Henning, Lissy, Leif, Lisbeth
“JA TAK (TIL)BUD”
“Læs opslaget igennem – og modtag senere et (Til)bud på hvad økonomien i en fælles varmeløsning vil være”
Hermed en opdatering fra Varmegruppen!
Som i ved, arbejdes der på en fælles varmeløsning for vores skønne landsbysamfund Gammelstrup, Troelstrup, Tønning og Træden. Mandag d. 6 maj var der møde i Træden forsamlingshus, angående fælles varmeløsning. Til mødet blev der præsenteret et kort over de adresser der har givet tilsagn til en fælles varmeløsning. Varmegruppen blev gjort opmærksom på, at der kan sidde nogle derude som er af den opfattelse at de HAR givet tilsagn i forbindelse med tidligere underskriftindsamling.
Dette er ikke tilfældet.
På vedhæftede oversigtskort ses de adresser der har givet direkte tilsagn, enten på mail eller ved fremmøde mandag d. 6. MEN! hvorfor er det kun et oversigtskort over Træden ?
Der er indtil videre kun “aktive” repræsentanter fra Træden i varmegruppen, derfor er det besluttet at en eventuel forundersøgelse tager udgangspunkt i Træden, det udelukker selvfølgelig ikke de andre områder, men det kræver at lokale beboere fra de tre andre landsbyer deltager aktivt som repræsentanter i varmegruppen.
Dermed opfordring til beboere i Troelstrup, Gammelstrup samt Tønning givet videre!
Der er ikke noget der er endeligt endnu, og med et tilsagn er det ikke ensbetydende med at man binder sig til noget. Det giver blot et mere realistisk bud på økonomien ved en fælles varmeløsning
Onsdag d. 22 maj deltager varmegruppen i fælles infomøde hos Horsens kommune.
Det er derfor vigtigt for videre planlægning, at de som er reelt interesserede tilkendegiver det NU. Desto flere husstande der kan skrives ind i regnestykket, desto mere præcise tal for udregning af omkostninger.
Såfremt man føler sig forbigået eller ikke har fået givet sit “JA TAK” endnu, er man velkommen til at sende en mail til niel3126@gmail.com med navn og adresse så vi kan få det plottet ind på kortet. (det er alle interesserede og ikke kun beboere i Træden)
Meld også gerne ind med eventuelle spørgsmål her eller på mail
De varmeste hilsner
Varmegruppen
Forsamlingshuset holder åben fredagscafé d. 24. maj kl. 15.00 – 17.30, hvor vi også skal have indviet den nye bar.
Der kan købes kaffe/the/saft og kage og øl og vand.
Vi håber, at mange vil benytte sig af tilbuddet om lige at mødes og ønske hinanden god sommer.
Har nogen lyst til at bage en kage til caféen, så skriv en kommentar her, eller skriv til Else på 40 37 74 87. Hvis du bager en kage, så er der gratis kaffe og kage til dig på dagen.
Forsamlingshuset inviterer til en hyggelig formiddag med pandekager, snobrød, skumfiduser og forskellige lege. Der er også kaffe på kanden til de voksne.
Tilmelding til Lone Stejner Bie senest d. 22. maj på mobil 22678238
I tilfælde af regnvejr aflyses arrangementet
Til ALLE i vores lokalområde: Tønning, Træden, Gammelstrup og Troelstrup.
Informationsmødet på friskolen om en mulig fælles varmeløsning har nu bundfældet sig, og vi vil derfor invitere TIL ET ÅBENT VARMEGRUPPEMØDE FOR ALLE, DER HAR LYST TIL AT VÆRE MED I EN FÆLLES VARMELØSNING og være med til at finde ud af, hvordan vi nu kommer videre.
Mødet finder sted i Træden forsamlingshus mandag d. 6. maj kl 19.00.
Vi har i varmegruppen brug for at vide, hvem der har lyst til at være med i en fælles varmeløsning ved, at de kommer til mødet.
Hvis man er forhindret i at komme, men gerne vil være med alligevel, så vil varmegruppen gerne have det at vide.
Hvis vi ikke fornemmer nok deltagelse på et sådan møde, så nedlægges varmegruppen for lokalområdet.
Hvis du tror, at dine naboer ikke har set opslaget, så fortæl det gerne til dem.
Venlig hilsen Varmegruppen
Lokalrådet og Lone og Uffe inviterer til pop-up-bar på
Kirsebærvej 1 fredag d. 26. april kl. 16-18.
Konceptet er enkelt:
Alle er velkomne – store og små, unge og gamle.
Øl, vand og juice kan købes til yderst rimelige priser.
Ingen tilmelding, du dukker bare op og bliver taget godt imod.
OG SÅ ER VI SPÆNDTE PÅ, HVOR MANGE DER KAN FINDE HELT UD PÅ KIRSEBÆRVEJ….