Vælgermøde d. 6. november kl. 19.00.

På Tønning-Træden Friskole og børnehave bakker vi op om demokratiet og den lokale samtale. Vi inviterer derfor sammen med Lokalrådet til offentligt vælgermøde på skolen den 6. november kl. 19.00.

Stort set alle opstillede partier har takket ja til at deltage, så der er lagt i kakkelovnen til en særdeles spændende samtale med lokale emner, skolepolitik og ikke mindst de spørgsmål, du måtte have til politikerne.

Der bliver rigeligt tid til åben debat omkring kaffebordene.

Kom og gør din stemme gældende!

KAREN JEPPE-En musikalsk fortælling i Tønning Kirke 29. okt. kl. 19

For godt hundrede år siden begik den tyrkiske stat folkemord mod armenierne. I denne grusomme historie er et dansk lyspunkt. Østjyden, Karen Jeppe hjalp mange armeniere med at redde livet, og hun huskes i Armenien den dag i dag.

Helle og Amalie Asmild, der er mor og datter og øvede musikanter, vil denne aften fortælle os om Karen Jeppe, folkemordet på armenierne og armensk kultur. Det vil de gøre med ord men også med musikalske indslag.

Fællessang, frikadeller og forsamlingshus

Tirsdag d. 4. november spiller Sigbjørn Sørensen, skoleleder på friskolen, til fællessang fra højskolesangbogen i forsamlingshuset kl. 19.
Man kan tilmelde sig til aftensmad kl. 18., og denne består af frikadeller, kartoffelsalat, salat og flute.
Man kan også komme til sangaften uden at være med til spisning (men ikke omvendt).
Pris for fællessang, aftensmad, kaffe og kage: 75 kr.
Pris for fællessang, kaffe og kage: 25 kr.
Tilmelding til Lissy på 26801807, hvis man ønsker aftensmad. Man kan også bare dukke op til fællessang.
Alle er velkomne.
Mvh aktivitetsudvalget i forsamlingshuset

POP-UP KURAFTEN I THEM m. HUSMODERFORENINGEN

Skal vi følges til kuraften i Them?
Så læs med her og tilmeld dig, for at sikre dig en plads i varmen.

Forkæl dig selv og kom og oplev den dejlig fornemmelse når gusmesteren hælder vand med 100 % æteriske olier på de glohede sten og skaber velduftende dampe, som mesteren med et håndklæde vifter op i, så dampene omslutter dig. Det er velvære for alle sanser!

Denne aften får du 3 saunagus, bål på terrassen, lækker bodyskrub, ansigts maske, salt chips og lidt frugt.

Bestilles der tapas eller taco bowl kan dette nydes allerede fra kl. 18.30.

Der er også mulighed for at benytte vores varmtvandsbassin samt svømme en tur i 25 meter bassin til lyden af dejlig wellness musik og lys på kanten.

Hvis man ønsker at bestille mad og spise sammen, så laver vi et Husmoder-bord.

Tilmelding sker her: https://eventsihallerne.dk/event/kuraften-82/…

Vi ses ❤ 

LOKALRÅDETS GENERALFORSAMLING

Dagsorden til generalforsamling for
Lokalrådet for Tønning Træden sogne
tirsdag d. 30. september 2025 kl. 19.00 i forsamlingshuset

Under evt. ønsker lokalrådet input fra området om, hvor der opleves udfordringer i trafikken

1. Valg af dirigent
2. Lokalrådets beretning om det forløbne år
3. Det reviderede regnskab
4. Behandling af indkomne forslag
5. Valg af medlemmer og suppleant til lokalrådet
På valg i lokalrådets bestyrelse er .
Brian Hedevang
Uffe Bie
Michaela Laursen – ønsker ikke genvalg.

Suppleanter pt er Casper Lykke og Morten Planck

7. Valg af revisor og revisorsuppleant
Knud Thyregod er revisor

8. Evt

BØRNEAKTIVITETSDAG VED TRÆDEN FORSAMLINGSHUS

Vi videreføre traditionen med børnearrangement med forældre:

Søndag den 28. september kl. 10-12 på legepladsen ved Træden Forsamlingshus.

Forsamlingshuset inviterer til en hyggelig formiddag med bål, leg og snak 🙂

Pris pr. familie: 40 kr. betales på dagen via Mobilepay
Medbring glas og krus til egen familie.

Der er gratis kaffe på kanden til alle, der kigger forbi – med eller uden børn.

Familietilmelding til Thyra Iversen senest d. 24. september på mobil 27853127

I tilfælde af regnvejr aflyses arrangementet.

V.h.
Træden Forsamlingshus
& Anna, Marie, Katrine og Thyra

SANGAFTEN I TRÆDEN KIRKE TORSDAG D. 25. SEPTEMBER KL. 19.

Thorkil og Annette lægger igen akkompagnement og stemme til en uforpligtende hyggestund med sange og salmer, som i har lyst til at høre, eller synge med på. Vi leverer et nummer – men ellers er det op til jer – hvad der skal på dagsordenen.

I år har vi dog en bagtanke i første del af aftenen om, at vi stifter lidt bekendtskab med den nye salmebog, vi har fået ind i kirkerne – nemlig De 100 salmer, som er skrevet i nyere tid. Ellers læner vi os op ad Folkehøjskolesangbogen. Og så må vi se, om vi igen i år kan styre Thorkils aldeles upassende juletilbøjeligheder! Vel mødt!

SYSSELAFTENER

Forsamlingshuset åbner igen dørene for alle, der har lyst til at lave håndværk og håndarbejde i selskab med andre. Snitte, stoppe, male, folde, reparere… Eneste krav er, at aktiviteten ikke er til gene for andre og at vi ikke efterlader spor i lokalet.

Faktisk skal ordet ‘syssel’ forstås ganske bredt: Skulle nogen have lyst til at samles om andre aktiviteter disse aftener er det naturligvis også muligt: Puslespil, brætspil eller slet og ret samvær og god snak over kaffen.

Det er hyggeligst, hvis man ikke er for få. Så mød op, hvis du synes om ideen. Så er der større sandsynlighed for, at arrangementet fortsætter.

Efterårets datoer er afstemt med forsamlingshusets andre aktiviteter og ligger på forskellige dage, så alle har en chance for at deltage.

Det koster ikke noget at være med, man medbringer selv forplejning og materialer. Der er ingen tilmelding eller krav om deltagelse alle gange.

Tidspunkt: 19-21
Datoer: 22.9., 8.10., 21.10., 3.11., 24.11., 10.12, 5.1., 20.1.

Med venlig hilsen
Mette og Lissy

HØSTGUDSTJENESTE FOR HELE FAMILIEN MED AFTENSMAD BAGEFTER

FAMILIE OG HØSTGUDSTJENESTE I TRÆDEN KIRKE SØNDAG 21. SEPTEMBER kl. 16.30

Oplev Træden Kirke, der er pyntet smukt op til høstfest. Vi begynder med en gudstjeneste, som er for bedsteforældre, forældre og børn i alle aldre. Bagefter gudstjenesten spiser vi sammen.

Hvis man gerne vil spise med efter gudstjenesten, bedes man tilmelde sig SENEST TIRSDAG DEN 16. SEPTEMBER ved at skrive en mail til sognepræsten på emailadressen:
pedro@km.dk
eller ved at ringe til menighedsrådets formand, Hanne Abildgaard Svendsen på telefon:
20 47 44 84

Forsamlingshuset 130 år

Fredag den 5 september fejrer træden forsamlingshus 130 års jubilæum.
Derfor vil vi gerne fra klokken 15, invitere på en pølse fra grillen og en øl eller sodavand.
Kaffe fra kl 15.
Grillen tændes kl 16.
Der vil blive åbnet for baren efterfølgende, hvis man har lyst til mere fredags hygge.