Vi havde aldrig tid nok!

Vi mødtes i Brugsen, på skolens parkeringsplads og alle mulige andre steder. Vi var altid i gang med noget andet og skulle være mor samtidig. Men vi ville egentligt bare gerne snakke med hinanden. Lære hinanden bedre at kende, uden at bliver forstyrret eller skulle videre til noget andet.

En dag i 2013 på parkeringspladsen stod Mette Bie Bogh, Linda Hindsgaul og Stinne Caspersen. Og lige dér blev vi enige om, at vi måtte stifte en husmoderforening, så vi kunne få skabt et rum, hvor vi havde tid til at tale færdig! Kort tid efter mødtes vi til første brainstorming-møde.  Idéer havde vi masser af – og synes det kunne være fedt at sætte en forening i søen, der kunne gøre en forskel for lokalsamfundet. En infoaften blev hurtigt stablet på benene, så vi kunne få prøvet af, om vores idé holdt vand – og om andre end os kunne se sig selv i sådan en forening.

Da aftenen oprandt var vi meget spændte på fremmødet. Vi talte om inden, at hvis vi bare blev os tre alene, så var det ikke et nederlag, men bare et udtryk for, at der ikke var behov for sådan en forening lige nu. Men sandelig om ikke mere end 30 kvinder mødte op og gav sit besyv med i forhold til, hvad foreningen kunne indeholde, hvor tit vi kunne mødes osv. En stiftende generalforsamling blev stablet på benene – og foreningen blev konstitueret med en bestyrelse.

De unge mødre

Vores arbejdstitel til foreningen var De unge Mødre. Forskningen taler sit tydelige sprog: Hvis forskellige børns forskellige forældre kommer hinanden ved, så opstår der nemmere relationer børnene i mellem – og evt. konflikter bliver håndteret med større respekt og værdighed. Desuden er der i de senere år flyttet rigtig mange unge børnefamilier til vores lokalsamfund, som ikke umiddelbart kender hinanden. Det ville vi gerne lave om på – og så ville vi gerne skabe et fællesskab, hvor alle yngre kvinder kunne føle sig hjemme og få en tilknytning til området. Den generation, der har boet herude længe, har tætte og nære bånd til hinanden – det ville vi også have! Så i første omgang blev foreningen for yngre kvinder. Det skulle være overskueligt at lære hinanden at kende – og vi skulle have nogle fællesnævnere, der var åbenlyse: Behovet for et fristed i en travl hverdag – og en fælles konsensus omkring hverdagens udfordringer lige hér i livet.

En husmoder kender ingen alder

Allerede efter foreningens første leveår var bestyrelsen enig om, at vi gerne ville åbne os mod HELE områdets kvinder, uanset alder. Vi ville gerne lære alle egnens kvinder at kende, også selv om de ikke længere har små børn eller travle hverdage. Vi var enige om, at den ældre generation manglede, for at det kunne blive et ægte fællesskab. Og så fandt vi ud af, at de havde brug for et fællesskab lige så meget som os. Mange af dem kommer ikke længere i børnehaven eller skolen, hvor man jo møder hinanden. Så hvor de tidligere havde haft en stor lokal kontaktflade, så betød ungernes flyven fra reden, at de faktisk savnede aktiviteter i dagligdagen med lokal rod. Således blev det på den efterfølgende generalforsamling besluttet af ændre ordlyden af vores vedtægter – og nu tælle en husmoderforening for ALLE med rod i Trømmelstrup. Og heldigvis blev det taget godt i mod, så foreningen i dag tæller medlemmer af alle aldre – og det er bare SÅ godt!

Vi har de sidste to år været ca. 60 kvinder til Ladies Night i januar og vores arrangementer er velbesøgte. Vi synes, at foreningen lige præcis bidrager med det, vi havde håbet på: Et fællesskab og et tilhørsforhold til egnens skønne damer!

/SC