Forfatterarkiv: Lissy Jørgensen

LOKALRÅDETS GENERALFORSAMLING

Dagsorden til generalforsamling for
Lokalrådet for Tønning Træden sogne
tirsdag d. 30. september 2025 kl. 19.00 i forsamlingshuset

Under evt. ønsker lokalrådet input fra området om, hvor der opleves udfordringer i trafikken

1. Valg af dirigent
2. Lokalrådets beretning om det forløbne år
3. Det reviderede regnskab
4. Behandling af indkomne forslag
5. Valg af medlemmer og suppleant til lokalrådet
På valg i lokalrådets bestyrelse er .
Brian Hedevang
Uffe Bie
Michaela Laursen – ønsker ikke genvalg.

Suppleanter pt er Casper Lykke og Morten Planck

7. Valg af revisor og revisorsuppleant
Knud Thyregod er revisor

8. Evt

BØRNEAKTIVITETSDAG VED TRÆDEN FORSAMLINGSHUS

Vi videreføre traditionen med børnearrangement med forældre:

Søndag den 28. september kl. 10-12 på legepladsen ved Træden Forsamlingshus.

Forsamlingshuset inviterer til en hyggelig formiddag med bål, leg og snak 🙂

Pris pr. familie: 40 kr. betales på dagen via Mobilepay
Medbring glas og krus til egen familie.

Der er gratis kaffe på kanden til alle, der kigger forbi – med eller uden børn.

Familietilmelding til Thyra Iversen senest d. 24. september på mobil 27853127

I tilfælde af regnvejr aflyses arrangementet.

V.h.
Træden Forsamlingshus
& Anna, Marie, Katrine og Thyra

SANGAFTEN I TRÆDEN KIRKE TORSDAG D. 25. SEPTEMBER KL. 19.

Thorkil og Annette lægger igen akkompagnement og stemme til en uforpligtende hyggestund med sange og salmer, som i har lyst til at høre, eller synge med på. Vi leverer et nummer – men ellers er det op til jer – hvad der skal på dagsordenen.

I år har vi dog en bagtanke i første del af aftenen om, at vi stifter lidt bekendtskab med den nye salmebog, vi har fået ind i kirkerne – nemlig De 100 salmer, som er skrevet i nyere tid. Ellers læner vi os op ad Folkehøjskolesangbogen. Og så må vi se, om vi igen i år kan styre Thorkils aldeles upassende juletilbøjeligheder! Vel mødt!

SYSSELAFTENER

Forsamlingshuset åbner igen dørene for alle, der har lyst til at lave håndværk og håndarbejde i selskab med andre. Snitte, stoppe, male, folde, reparere… Eneste krav er, at aktiviteten ikke er til gene for andre og at vi ikke efterlader spor i lokalet.

Faktisk skal ordet ‘syssel’ forstås ganske bredt: Skulle nogen have lyst til at samles om andre aktiviteter disse aftener er det naturligvis også muligt: Puslespil, brætspil eller slet og ret samvær og god snak over kaffen.

Det er hyggeligst, hvis man ikke er for få. Så mød op, hvis du synes om ideen. Så er der større sandsynlighed for, at arrangementet fortsætter.

Efterårets datoer er afstemt med forsamlingshusets andre aktiviteter og ligger på forskellige dage, så alle har en chance for at deltage.

Det koster ikke noget at være med, man medbringer selv forplejning og materialer. Der er ingen tilmelding eller krav om deltagelse alle gange.

Tidspunkt: 19-21
Datoer: 22.9., 8.10., 21.10., 3.11., 24.11., 10.12, 5.1., 20.1.

Med venlig hilsen
Mette og Lissy

HØSTGUDSTJENESTE FOR HELE FAMILIEN MED AFTENSMAD BAGEFTER

FAMILIE OG HØSTGUDSTJENESTE I TRÆDEN KIRKE SØNDAG 21. SEPTEMBER kl. 16.30

Oplev Træden Kirke, der er pyntet smukt op til høstfest. Vi begynder med en gudstjeneste, som er for bedsteforældre, forældre og børn i alle aldre. Bagefter gudstjenesten spiser vi sammen.

Hvis man gerne vil spise med efter gudstjenesten, bedes man tilmelde sig SENEST TIRSDAG DEN 16. SEPTEMBER ved at skrive en mail til sognepræsten på emailadressen:
pedro@km.dk
eller ved at ringe til menighedsrådets formand, Hanne Abildgaard Svendsen på telefon:
20 47 44 84

Forsamlingshuset 130 år

Fredag den 5 september fejrer træden forsamlingshus 130 års jubilæum.
Derfor vil vi gerne fra klokken 15, invitere på en pølse fra grillen og en øl eller sodavand.
Kaffe fra kl 15.
Grillen tændes kl 16.
Der vil blive åbnet for baren efterfølgende, hvis man har lyst til mere fredags hygge.

Træden Marked den 17.8.2025

Kl. 9.30 Rundstykker og kaffe – 10kr. pr. person

Kl. 10.00 Salgsboder åbner. (Tilmelding ved Anette Johansen, sms 28 25 33 76, 20 kr pr bod. HUSK du selv skal medbringe borde og stol.

Kl. 10.30 Børnedyreskue. (Tilmelding ved Anette Johansen, sms 28 25 33 76)

Kl. 13.30 Hønseskidning

Kl. 14.30 Kaffe og kage. Spis hvad du vil for 30kr pr. person. (Saft til børnene)

Der vil hele dagen blive solgt pølser og forfriskninger.

Hoppeborgen er selvfølgelig pustet op og klar

AFLYST, AFLYST, AFLYST: SOLHVERVSVANDRING MED HUSMODERFORENINGEN lørdag d. 21. juni

Husmoderforeningen byder op til at opleve vores område som set fra den lokale attraktion: Banestien. Vi går turen fra Lund til Tønning-Træden friskole og fejrer sommersolhverv, socialt samvær og kvindefællesskab.

Medbring god energi, drikkevand og en kop til kaffen – så sørger husmoderforeningen for resten. Der vil være mulighed for at tilmelde sig fælles Flextrafik fra Friskolen til Lund. Vi mødes på skolens p-plads kl. 9.00

Vi forventer, at turen er på omkring 20 km på relativt jævnt terræn og tager 5-6 timer. Tilmelding senest d. 7. juni ved indbetaling af 75 kr. til Mobilepay 6216FF