Dagsarkiv: 18. marts 2025

Fredagsfortælling: Spor i fortidens støv

Skyd fredagen i gang med en times fortælling om spor i fortidens støv, dvs. bittesmå rester af planter og dyr.

Biolog Renée Enevold fra Moesgaard Museum kommer for at fortælle om sin forskning, hvor hun bruger kriminaltekniske metoder for at blive klogere på, hvordan det var at være menneske i forhistorien.

Arrangementet er en del af Forskningens Døgn https://forsk.dk/om-forskningens-dogn

Tidspunkt: Fredag d. 25.4. kl. 17-18
Sted: Tønning-Træden Friskole
Pris: 30 kr, incl. en øl eller sodavand
Tilmelding: Her på Facebook, eller via sms: 30128188

Vel mødt
Lokalrådet

Abstract close-up of mysterious fingerprint with sparkling biometric traces on blue background

KOMMENDE ARRANGEMENTER I LOKALOMRÅDET

Tirsdag d. 18. marts: Fællesspisning

Tirsdag d. 1. april: Sysselaften

Tirsdag d. 1. april: Generalforsamling på friskolen

Søndag d. 6. april: Bål, bobler og brunch ved husmoderforeningen

Mandag d. 14. april: Sysselaften

23. april: Fællesspisning

25. april: Fredagsfortælling: Spor i fortidens støv

12. maj: Fællesspisning

24. maj: Arbejdslørdag på friskolen

25. maj: Lokaldysten for Tønning, Træden, Gammelstrup og Troelstrup

26. maj: Forårskoncert på friskolen

LOKALDYSTEN I TØNNING, TRÆDEN, GAMMELSTRUP OG TROELSTRUP

VI HAR BRUG FOR DIG.
Denne søndag dyster vi om at blive kommunens mest aktive lokalsamfund.
Alle km tæller, når vi går, løber eller cykler med udgangspunkt fra friskolen. Alle kan være med i vores dyst mod Vrønding, Søvind, Sønder Vissing og Tvingstrup – børn i barnevogn, klapvogn og ladcykel tæller også med.
Det er gratis at deltage, og der er ingen tilmelding, hvis du vil gå, løbe eller cykle med. Vi mødes til fælles opvarmning i skolegården kl. 9.30. Man behøver ikke at være i gang i begge timer for at være med.
Arrangementet slutter af med mulighed for at købe en grillpølse, øl og vand – og hvis solen skinner, sælger vi også is.
Tryk “Interesseret” i begivenheden, og du vil følge med i vores opdateringer.
Mvh lokalrådet og Maren, Maria, Mette, Henning, Willi, Hannah og Julia