Månedsarkiv: november 2022

Koncert med Dot Note i Tønning kirke

På onsdag 30/11-22 kl. 19 slår Tønning kirke endnu engang dørene op for en forrygende julekoncert med Dot Note. Der er både noget for ører og egne stemmebånd, når Dot Note optræder, eftersom de gerne har et par fællessange med sig, som publikum omhyggeligt guides igennem😊Vel mødt til en god omgang julestemning. Koncerten koster gratis!

Pengene fra salg af Tønning forsamlingshus i 2008 er nu delt ud.

Efter input fra de mange fremmødte til lokalrådets generalforsamling har lokalrådet valgt at fordele pengene, så Træden forsamlingshus får en stor del af beløbet, idrætsforeningen og husmoderforeningen en mindre del, og så er der afsat penge til renovering af transformatortårnet på Trædenvej.

Vi oplever, at vi her har 3 velfungerende foreninger, som vil få stor glæde af tildelingen, og at det i den sidste ende bliver til glæde for os alle i lokalområdet.

Julemarked i Træden forsamlingshus

Lørdag d. 26. november kl. 11 – 16 afholdes der for 10. gang julemarked i Træden Forsamlingshus. Rundt i lokalområdet er der mange kreative kræfter, og på julemarkedet har de mulighed for at sælge ud af deres egne produktioner. Så der er rig mulighed for at få købt en unik mandelgave, værtindegave eller julegave på årets julemarked. 

Der vil også være mulighed for at købe små lune retter, kaffe m.m. i caféen, som eleverne i 7. klasse fra Tønning-Træden Friskole står for.

FB-14.jpg

Julebanko søndag d. 27. november 2022 kl. 17.00

Træden Forsamlingshus og Beboerforening inviterer til julemiddag og julebanko. Til Jer, som er flyttet til området inden for det seneste år, gælder dette som en særlig invitation til en gratis julemiddag – husk tilmelding.
Vi indbyder til en hyggelig aften med god mad og et uhøjtideligt bankospil med mange
spændende præmier. Vi starter med spisning og spiller banko ca. kl. 19.00 til kl. 20.00.
Menu: Flæskesteg m. kartofler og brun sovs – Ris á la mande med mandelgaver –
Kaffe m. småkager
Drikkevarer kan købes til rimelige priser
Hver familie skal medbringe en pakke til en værdi af kr. 30
Bindende tilmelding senest d. 24. november 2022 til: Anette Johansen/ 28 25 33 76
Pris: Voksne kr. 130,00 Børn kr. 60,00 (til og med 6.kl.)
Bankoplader: kr. 10,00 pr. stk.
Vi har også amerikansk lotteri, så husk småpenge

Fællesspisning

Så er det igen tid til fællesspisning i forsamlingshuset, denne gang d. 7. november kl. 17:30.
Medbring jeres aftensmad til fællesbordet.
Vi håber at se mange af jer, til en hyggelig aften.