Succesfuld fastelavnsfest veloverstået

Lægen, prinsessen, indianeren og Dracula. Alle tænkelige erhverv var repræsenteret, da Træden Forsamlingshus i dag traditionen tro var vært ved årets fastelavnsfest.

71 lokale havde valgt at bruge søndag formiddag i festligt lag, og de 46 børn var fordelt på tre tønder som vanligt. Det var knap så mange som sidste år – og det gav lidt mere albuerum. De to store tønder fik hurtigt kamp til stregen, mens børnehavebørnene havde lidt sværere ved at få bugt med den flot pyntede trætønde.

Som noget nyt, var arrangementet i år rykket frem til søndag formiddag kl. 10.00. Det var der mange positive tilkendegivelser på, da det både tilgodeser de smås middagslur – og både børn og voksne kan få en rolig eftermiddag sammen, inden det for mange igen går løs i morgen med både tøndeslagning i skolen og turen ud og rasle efter skole.

StarMe i Brædstrup havde generøst sponsoreret gaver til de bedst udklædte, hvor Lærke Grønbæk vandt i de ældstes kategori klædt ud som en meget troværdig børnelæge. På den mellemste tønde løb Kine Hansson med sejren, der var forklædt som cupcake og hos de yngste blev den lille indianer forklædt som Nanna Hansen.

Familierne Balle og Dam meldte sig til at tage teten på næste års arrangement, og således overdrager familierne Spetzler og Dupont stafetten (og mappen) til dem. Tak til alle jer, der giver en hånd med, så vi fortsat kan tilvejebringe barndomsminder for ungerne, om veltilrettelagte og hyggelige fastelavnsfester i Træden Forsamlingshus.

Se hele albummet med billeder her

Det vidste du måske ikke om fastelavn

1. Hvornår er det fastelavn?

Fastelavnssøndag ligger altid syv uger før påskedag, der falder den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Det betyder i praksis, at det er fastelavnssøndag mellem den 1. februar og den 7. marts.

2. Hvad betyder ordene fastelavn og karneval?

Fastelavn kommer af det plattyske “vaste lavent” eller “fastelabend”, der begge betyder aftenen inden fasten. Karneval derimod stammer fra latin “carne vale”, der betyder “farvel til kødet” altså igen en henvisning til den 40 dage lange faste, som starter lige efter fastelavn.

3. Katten slås af tønden

I dag er fastelavn en fest for børnene, hvor de klæder sig ud og slår katten af tønden, inden det er tid til at kåre årets kattekonge og kattedronning. Sådan har det ikke altid været.

Oprindeligt og indtil langt op i 1800-tallet var fastelavn en voksenfest, hvor de voksne drak alkohol i rigelige mængder, spiste kød, festede, dansede og klædte sig ud og slog katten af tønden, ofte til hest og med en levende kat i tønden. Katten symboliserede nemlig både Den Onde og det onde i al almindelighed, som man gerne ville beskytte sig imod.

I dag fyldes tønden derimod med slik eller andre godter, og katten er lavet af papir og sat fast med klisterbånd på tønden. Skikken med at slå katten af tønden formodes at være kommet til Danmark med de hollandske bønder, som Christian II fik herop i 1500-tallet.

4. Udklædning og fastelavnsløb

I dag er børnene udklædte som seje riddere, søde prinsesser, stærke superhelte og selvstændige indianerpiger til fastelavn. Dengang fastelavnsfesterne var for voksne, klædte man sig ud som bjørn, djævel eller noget andet farligt for at skræmme det onde væk.

Man løb også fastelavn. Det vil sige rendte rundt og lavede ballade eller deltog i de såkaldte fastelavnsløb, der på grund af deres ofte erotiske karakter blev forbudt ved lov i 1683. Det fik det dog ikke til at stoppe.

Så sent som i 1850’erne fortæller missionspræst og senere leder af Indre Mission Vilhelm Bech om, hvordan han måtte stoppe dette uvæsen med blandt andet bibellæsning og Brorsons salme “Syndefulde Fastelavn”. Ja, han pryglede sågar en fastelavnsnar (altså en udklædt voksen), da denne skræmte hans hest.

5. Maskeballer, maskerader og optog

Sydpå især i Italien inviterede man helt tilbage i renæssancen og barokken til store maskeballer, hvor man ikke var klædt ud, men i stedet bar smukt dekorerede masker til de i reglen meget løsslupne maskerader, som der også var tradition for i Danmark indtil i hvert fald 1700-tallet.

Visse steder i Italien blandt andet i Venedig har man stadig overdådige maskerader, hvor gæsterne kommer klædt, som adelen gjorde det, til maskeradefesterne tilbage i 1500-1700-tallet.

Fastelavnsoptog har også gennem alle tider og stadigvæk været en stor del af fastelavnsfejringen i mange lande, både i Europa og i andre verdensdele. Mest kendt er nok karnevallet i Rio, hvor de store rober er skiftet ud med små bikinier.

6. At rasle

Skikken er ved at gå i glemmebogen, men for blot et par årtier siden gik mange børn ud og raslede ved fastelavn. Det foregik ved, at børnene gik udklædte rundt fra dør til dør og sang en sang, mens de rystede en lille beholder i håb om at få en mønt eller to at putte ned i deres beholder samt måske en fastelavnsbolle.

Skikken minder meget om den Halloween-skik, som breder sig i disse år. Blot er Halloweenslikket ved fastelavnstide skiftet ud med mønter og boller, og det drejer sig ikke om at skræmme, men om at synge for eksempel:

“Fastelavn er mit navn, boller vil jeg have, hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade.”

Eller:

“Penge op, penge ned, penge i min dåse, hvis jeg ingen penge får, så kommer jeg til påske.”

7. Fastelavnssøndag og fastelavnsmandag

I dag er fastelavnssøndag og fastelavnsmandag de to dage, hvor børnene slår katten af tønden ved diverse arrangementer i skoler, børnehaver, sportsklubber og så videre. Mange kirker holder også specielle fastelavnsgudstjenester om søndagen med både tøndeslagning og servering af kakao og fastelavnsboller.

Dagene kaldes også Flæskesøndag og Flæskemandag, da det var de to sidste dage inden påske, hvor man måtte spise det fede flæsk og alt det andet kød, som man skal holde sig fra i fasten.

Fastelavnsmandag var også dagen, hvor man tidligere red fra gård til gård i optog, der havde sine faste figurer: Stodder, kælling og bajads.

8. Derfor hedder det hvidetirsdag

Hvidetirsdag er tirsdagen lige efter fastelavnsmandag. Navnet kommer fra, at den er den sidste dag, inden fasten begynder og dermed den sidste dag, hvor man må spise fine og engang dyre hvide madvarer som æg, sukker og hvedemel. Det fejrede man indtil langt op i 1800-tallet ved at lave æggesøbe, som var en varm ret bestående af netop æg, sukker, hvedemel og øl. Den spises ikke mere.

I mange andre lande hedder dagen Pancake-Tuesdag, fordi pandekagerne jo netop også laves på æg, sukker og hvedemel. I Danmark har man derimod altid spist fastelavnsboller i fastelavnstiden, og de er jo også lavet på de fine, dyre og HVIDE fødevarer. Man mener, at de kom hertil i 1600-tallet fra Tyskland sammen med andre hvedeboller som for eksempel strutter og firknopper.

9. Fasten indledes askeonsdag

Den første dag i fasten er askeonsdag, som ligger lige efter hvidetirsdag. Askeonsdag er en dag, hvor man skal tænke på sine synder og livets forgængelighed, død og forfald. Man skal gennem bøn og anger forberede sig på påskens mirakel.

I den katolske kirke gøres det stadig ved at møde frem til messe askeonsdag, hvor præsten med aske tegner et kors i panden på hver enkelt.

10. Fastelavnsrisets betydning

For de fleste børn i dag er fastelavnsriset en dejlig ting at få med slik og pynt hængende fra grenene. Men oprindeligt har fastelavnsriset gjort ondt, da det blev brugt til at rise, altså slå med.

Man mente nemlig, at man på den måde kunne få synden ud af kroppen og dermed også ud af sjælen, så langt op i 1800-tallet var det nærmest en hellig pligt at rise sin familie. Karle og piger på gårdene gjorde det også, dog som regel med mere muntre og til tider erotiske motiver.

Kilder: Kristendom.dk, Religion.dk, Dansk Folkemindesamling, Historie-Online.dk og Gyldendals Åbne Encyklopædi.

/SC