Træden strikkecafé

Strikkecafeen er et helt igennem uformelt tiltag, der hverken kræver tilmelding, afmelding eller betaling. Den finder sted hos Inga, som bor i Gyden 2b i Træden. Det er kl. 19-21 på torsdage i ulige uger (minus ferier o.l.).

Vi er som regel 3-9 deltagere, der mødes til hygge, gensidig hjælp og inspiration. Ofte har nogen hjemlånte eller nyindkøbte bøger med til gennemsyn. Nogle kommer én gang, andre hver gang, atter andre af og til.

Nogle kan strikke baglæns i mørke, andre er nybegyndere, så alle er velkomne – også de der hellere vil hækle, brodere, nålebinde etc.

Vel mødt!

Mette og Inga (tlf. 60 93 93 96)