Træden Forsamlingshus

Træden forsamlingshus 

– et velfungerende forsamlingshus,
som ligger centralt i den smukke landsby
Træden få kilometer fra Brædstrup.

Beboerne i lokalområdet – Træden, Tønning, Troelstrup og Gammelstrup støtter gerne op om de forskellige arrangementer huset sætter ramme om, ligesom at forsamlingshuset gerne lejes til private fester, såsom konfirmationer, bryllupper, fødselsdage mv.

Vi har i dag et forsamlingshus, som fremstår velholdt og indbydende, nymalet, med nye
møbler og med internetadgang. Ved forsamlingshuset er der placeret flere bordebænkesæt, hvor man kan nyde kaffen eller en øl, imens man holder øje med børnene, der leger på legepladsen. Huset er omgivet af smuk natur, hvor der er mulighed for gode naturoplevelser.

Forsamlingshuset indeholder Store Sal og Lille Sal. I Lille Sal er der bardisk og køleskab til diverse drikkevarer.

Lille sal kan evt. lejes separat og er passende til et mindre arrangement/møde til 10- 15 personer. I Store Sal er der plads til ca. 80 spisende gæster. Forsamlingshuset indeholder derudover et velfungerende køkken med hurtig opvaskemaskine, gaskomfur, køleskab, stor ovn, potter og pander, bestik og service mv., derudover fire toiletter, stor garderobe, legeplads/græsareal.

  • Mål på borde: 75 x 245 cm (dvs. plads til 4 personer på hver side og evt. 1 person ved hver bordende)
  • Der er lysestager til alm. stearinlys og fyrfadslys.
  • Der er små vaser til bordene.
  • Duge skal selv medbringes.

Det er ikke tilladt at have Slush Ice-maskine i huset og ej heller Beer Pong.

Hvis man griller, ønsker vi ikke, den skal stå på vores nye terrasse, grundet evt. fedt, der kan dryppe på fliserne.

Prisen for at leje Træden Forsamlingshus er: 1.800 kr. ekskl. el, vand og varme,

Herudover kommer der 500 kr. for rengøring.

Ved booking af forsamlingshuset aflægges et depositum på 1.000 kr.

Ønsker du at leje forsamlingshuset eller har du spørgsmål omkring dette, da kan du ringe til udlejer Jørgen Røjgard på tlf. 75753472

Du er også velkommen til at kontakte Formand for Bestyrelsen Jørgen Troelsgaard på tlf. 24440071.

Faste arrangementer:

Februar: Generalforsamling og Fastelavn

April: Rengøringsdag

August: Træden Marked

September: Høstfest

November: Julemarked og Julebanko.

Herudover arrangeres der fællesspisninger 6-8 gange om året, forskellige musikarrangementer, foredrag mv.

Frivillige bidrag til forsamlingshuset.

Hermed en opfordring til at støtte forsamlingshuset med et frivilligt bidrag til forsamlingshuset. Oftest bidrager en husstand med 200 kr. men alle beløb er meget velkomne. Vores bankkonto er: 6128  9040417203